Emil Wickström Interview

Slappyknukle videoen har premiere på fredag den 7. oktober i Copenhagen skatepark. I den anledning har jeg hevet fat i Emil som er filmeren bag og som i skrivende stund er i fuld gang med at ligge sidste hånd på redigeringen


Okay vi er begge fra Svendborg men 2 vidt forskellige generationer, så jeg starter lige med et test spørgsmål – hvor får man den bedste burger i Svendborg?

Vil ikke sige at Svendborg er kendt for sine burgers men derfor skal Jettes Diner ikke frarøves et shoutout. Der har Janus Rasmussen i øvrigt flippet et par bøffer. Der får man helt klart en solid burger.

Så er det ligesom på plads, jeg tror på at du er et menneske og så kan vi fortsætte herfra

Hvad fik dig til at starte med at skyde skatevideo?

Jeg har altid synes at det var sjovt at optage minder, da det ligesom er en god måde at holde på den tid man aldrig får igen, eller ihverfald ikke på samme måde. Da jeg startede med at skate blev det hurtigt naturligt at optage mine venner og det vi lavede. Med alle de skatevideoer vi så blev vi selv inspireret til at laves vores egen video. Men vores gruppe gik i opløsningen inden det blev til noget. Videoen skulle have heddet “I Guess”, jeg har stadig alt det gamle footy. Jeg kan ikke pege på en konkret ting der fik mig til at starte. Jeg har altid bare syntes at det var en sjov process at lave en skatevideo, fordi der er så mange muligheder.

Hvad er dit kamera setup?

Panasonic HPX171 og et 3CCD fisheye

Hvorfor ikke 4K og noget drone skud eller måske VX ligesom i de gode gamle dage?

Den autencitet der kommer med et håndholdt kamera og en 3ccd sensor er bare svær at få andre steder. Et VX har også disse to ting, men mangler billedkvaliteten, der bare er bedre på et HPX. Med andre ord giver HPX’et det udtryk jeg leder efter. Det handler om hvilket look der skaber den rigtige stemning og VX looket bliver bare lidt for oldschool i min smag. Det ville heller ikke være ærligt hvis jeg ikke nævnte at Ben Chadourne og William Strobeck som udgangspunkt har været en inspiration til kameravalg.

Peder Allman og Emil ved Marmor Kirken

Hvor kommer navnet Slappyknukle fra?

Det er Alvin Tempoarne der har fundet på slappyknukle, ville bare lige tale med ham inden jeg gav ordet videre. Alvins storebror gik i klasse med en der gav ret slaskede knukles og da Alvin 4 år senere skulle navngive en video kom han i tanke om “slappyknukle”. Jeg flyttede selv herover sidste vinter så jeg er stadig lidt ny i crewet vil jeg sige

Så det vil sige at du kun har filmet på videoen i et år?

Vi har kun filmet til den i omkring 6 måneder måske 7 men den bliver alligevel 14 min lang

Hvilket klip er du mest stoked over at have filmet i videoen?

Lars er altid en fornøjelse at filme;) Men der er mange klips jeg er glad for. Tror ikke jeg ville kunne nævne ét konkret

Har I været på nogle spændende tours i løbet af filmningen?

Vi var i Berlin og havde også en tur til Svendborg. Ellers foregår det mest i København. Men jeg kan røbe at vi tager en tur til paris snart, så se frem til en lille video i december måske


Fotos af: Louis Müller og Fredwart (Frederik Kronborg Andersen)

Følg med i lidt af hvert her:

Emil Wickströms Instagram

Slappyknukle Instagram

Slappyknukle Youtube

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Please reload

Please Wait