Skateboard Festival 2024

I weekenden 30. aug – 1. sep blev der afholdt Skateboard Festival på Streetdome i Haderslev og vi var med for at dække det. Der blev gået til den på alle fronter, der var aktiviteter for både børn og voksne fra gripart workshop til skateboard yoga.

Festivalen startede fredag eftermiddag med et mindre program der mest af alt bestod af velkomst, hyggesession og åbningen af baren.

Lørdagens program var omvendt godt pakket og lagde hårdt ud med morgenmad på spottet og griptape workshop som sørgede for at en god stak af deltagerne kørte rundt med de mest fucked up gripjobs jeg nogensinde har set. Efter tog dyrepasser Jokke Larsen hans 5 dyr og en god stak unger med på Spot Safari rundt i byen hvor vi var i både den “gamle lille betonpark “Den gamle bane” (som er mere crusty end ever, men dog stadig lidt grineren) og på “Gravene” som er et legend spot nede i byen.

Da vi kom tilbage til Streetdome dukkede landsholdet op og der var demo i parken. Hvis man ikke synes det var interessant så var der også mulighed for at få klippet sig en god Mullet så man ku deltage i “Best Mullet” med risiko for at gå hjem med 1000 kr på lommen.

Traditionen tro blev der hegnet op og gjort klar til dagens største event nemlig Sønderjysk Dødsræs hvor man ku se en god blanding af både børn og voksne storme gennem banen for så at blive skudt på af små dumme børn med Nerf guns såvel som en kæmpe Abekat der kastede bananer i hovedet på folk.

Mens solen stille drættede om var der tricks for cash på den kæmpe gigantiske bank der ligger op af bygningen og FB, Mads P og pigerne fra Obviously sørgede for at servicere folket med lækre drinks og godt humør så folket ku komme i festlig stemning og klar til at indtage et dansegulv foran scenen der blandt andet blev indtaget af Metalhårde Circumvent, KOBB3R på den mikrofon dér og lukket ned af Tempoarne som der mixede alt fra Boten Anna til hans helt eget take på Nirvana’s “smells like…. dubstep!!

Grip Art Workshop in full effect
Kobb3r varmer op til aftenens koncert med en omgang Skateryoga med Skateducate Pigerne
Mikkel med en front nose med slide og Frederik med samme trick bare som grind
Spot Safari følgtes lidt som dengang jeg var i Knuthenborg for små 30 år siden
Dyrepasser Larsen flyver ud af rampen mens leoparden Mikkel grinder den buede flatbar
Det her det er Luke – på instagram hedder han “Crailallday”… aner ikke hvorfor..?
Nicklas fra landsholdet viser lige en af signatur
Rumle og et par af de andre mini crew boys var inviteret med landsholdet rundt på tur
Som optakt til det Sønderjyske Dødsræs får Hr. Josevski her lidt tips med på vejen af Streetdome’s Kejser Morten
Først skal ungdommen han et tur igennem banen for fuld skrue
Victor kørte ikke hurtigst men måske mere stilet end de andre
Okay finaletid… trods der er andre deltagere så tænker jeg at de fleste ville smide deres penge på de her 2 vildbasser
Trods hø i landingen og flyvende bananer kæmpe David en kæmpe kamp…
Og når over målstregen som den første, hvor Jokke står klar med 2500 danske kroner og en krammer
Til Tricks for cash blev der fyret op på banken men specielt underholdende var det dog at se eks Colin flyve over dette “hip”
Ginger på den samme i en solid fs 270 kanon-fed grab
Efter mørkets frembrud var der minirampe session inden dørs og samtidig vågnede Liv så småt op efter fredagens strabadser
Ved ikke hvad ham her hedder men er nu meget glad for skuddet. Pænt gennemført makker hele vejen fra gripjob til trickvalg
Endelig fik jeg lov at se min makker Kobb3r live på mikrofonen og hold da fest hvor det var fedt!
Hele festen blev som sagt lukket ned af min lokale undergrunds DJ her fra Vesterbro, Tempoarne…

Video fra dagen er filmet og redigeret af Daniel Fuchs med hjælp fra Sebastian Berndt

Følg skateboardfestivalen på Instagram: @skateboardfestival

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Please reload

Please Wait